default-logo

Diagnostiske kriterier

ME: blev først beskrevet af Melvin Ramsey i 1950erne. ME blev optaget i WHOs diagnosekode system i 1969.

CFS: blev beskrevet i 1988 i USA i Holmes kriterierne. Er ikke det samme som ME men deler en af ME symptomerne som er udmattelse.

CFS/ME: begyndte at blive brugt af psykiatere omkring 2001, da de mente at CFS og ME var ens og var en psykisk sygdom.

ME/CFS:  i 2007, bestemte en komite i USA at bruge begge betegnelser, som et forsøg på at få ME indført i USA, som næsten udelukkende brugte CFS på dette tidspunkt. Deres håb var at droppe CFS efter nogle år.

SEID: I 2015 foreslår en komite i IOM i USA et nyt navn SEID som skal erstatte ME/CFS. Dette forslag har fået en blandet modtagelse blandt patienter og forskere og indtil videre ser det ikke ud til at navnet vil blive brugt fremadrettet.

Diagnostiske Kriterier
I 2003 kom den første kliniske vejledning til diagnosticering af ME. Hidtil har de kriterier, som var opstillet, været et arbejdsredskab for forskere. I mangel på bedre, har de dog i praksis været anvendt til at diagnosticere patienter med. Bag ”De canadiske Kriterier” står den canadiske sundhedsstyrelse, som på et tidspunkt stod i spidsen for en arbejdsgruppe af ledende forskere inden for ME. Kriterierne baserer sig bl.a. på forskning sponsoreret af Centers for Disease Control (CDC) USA. De canadiske kriterier lægger vægt på infektiøse og immunologiske forandringer.

De canadiske kriterier blev i august 2011 afløst af de såkaldte “International Consensus Criteria”, ICC, som følger op på den nyeste viden inden for ME. ICC lægger sig tæt op ad de canadiske kriterier. ICC er udarbejdet af en international ekspertgruppe, og anvendes idag som den mest præcise udredningsprotokol for ME og anbefales af ME Foreningen.
ICC – Internationale Diagnosekriterier – dansk version

Udredning af ME hos praktiserende læge –
Klinisk Arbejdsark praktiserende læge

De ældre diagnosiceringsvejledninger
Forskningen indenfor ME området er i kraftig vækst disse år. Derfor er det vigtigt at diagnosticeringprotokoller løbende opdateres for at opnå den korrekte diagnose til fordel for patienten. Ældre diagnosticeringsvejledninger kan ikke anbefales af ME Foreningen da disse er upræcise og brede i deres definition af sygdommen.

Læs mere om udviklingen af diagnosen her:
FUKUDA, OXFORD og de andre kriterier

Udredningsvejledning
Udredning af ME foregår ved dels at vurdere om patienten opfylder ICC diagnose-kriterierne og dels ved at udelukke en lang række andre sygdomme.

Imidlertid anbefaler det danske sundhedssystem stadig de ældre diagnosekriterier NICE guidelines til ME/CFS diagnosen. Disse guidelines er bredere og kan også omfatte patienter, der ikke har ME, ligesom anbefalingen om træning og terapi som behandlingsformer (PACE-studiet) er under massiv international faglig kritik.

Dette bekræfter patienternes egne tilbagemeldninger om manglende effekt og helbredelse ved disse metoder når diagnose hedder ME.

Det er vigtigt med en meget grundig udredning da ME foreningen alt for tit oplever fejldiagnosticerede patienter. Som støtte til udredningen kan nedenstående vejledning være til stor hjælp, idet der oplyses om differentialdiagnoser og henvises til mulige relevante analyser og laboratorieprøver fra Statens Serum Institut, som er nødvendige for at stille den korrekte diganose sammen med en grundig anamnese.

Alle patienthenvendelser til Statens Serum Institut skal ske gennem egen praktiserende læge.
Patienter kan medbringe denne vejledning til egen læge, der kan hjælpe med at udpege relevante analyser herfra for at sikre korrekt diagnose.
ME diagnose og laboratorievejledning