Din frivillige indsats er helt afgørende for at styrke ME-sagen.
Vi har brug for hjælp til eksisterende og nye aktiviteter, der
støtter ME-patienter lokalt og udbreder kendskab til sygdommen.
ME Foreningen har mange frivillige arbejdsgrupper med store
og små opgaver. Det er ME Foreningens oplevelse, at de fleste bedst
bidrager med de kompetencer, de har fra deres uddannelse eller arbejde.
Om det er spejderleder, biokemiker eller pædagog. Vi har brug
for dig, og sammen med andre frivillige kan du – i det omfang, du
har ressourcer og kræfter til det – bidrage, om du er syg eller rask pårørende.
“Jeg er medicinstuderende og frivillig i ME foreningen, fordi jeg selv er pårørende og fordi Foreningen er en patientforening der fortjener flere frivillige. ME Foreningen har et kæmpe potentiale til at gøre en masse for mange mennesker.”
Benedicte, frivillig i ME Foreningen
Der er et stort behov for at få oprettet flere små ME-grupper, hvor 4-8 personer kan mødes fysisk i det lokalområde, de bor. Det kan være på en café, i et kulturhus eller på skift hos hinanden privat.
Mange ME-patienter bruger meget tid derhjemme og foran computeren, og har derfor behov for at møde andre, som bor i deres nærområde og er i samme båd. Kan du – i samarbejde med foreningens sekretær – hjælpe med at stå for et møde i dit lokalmiljø med nogle få af ME Foreningens ME-patienter?
Foreningen har hårdt brug for hjælp til fondsansøgninger. Kontakt sekretariatet, inden du kaster dig over opgaven. Der er som regel eksisterende projekter i foreningen, som du kan hjælpe med at skubbe videre, i tæt samarbejde med bestyrelsen. Men vi hører også gerne fra dig, hvis du har forslag og ideer til nye ansøgningsprojekter, hvor du selv kan indgå i processen. Foreningen har formuleret retningslinjer for fondsansøgninger.
Du kan fx hjælpe med at arrangere vores årlige informationskampagne kaldet Millions Missing. Den foregår 12. maj på Gl. Torv i København, som er den internationale ME-dag, hvor vi samtidig med ME-foreninger i en række andre lande – med sko fra senge-bundne ME-patienter – markerer de tusindvis af aktive liv, der savnes på arbejdspladser og i familier på grund af en invaliderende sygdom som ME. Bor du andre steder i landet og har lyst til at stå for et 12. maj-arrangement dér, så kontakt os. Du kan læse mere på Millionsmissingdenmark.
Ideer til aktiviteter mangler ikke – derimod ”varme hænder” til at løfte de enkelte aktiviteter. ME Foreningen har fx altid brug for frivillige til vores stand på den årlige lægemesse i Bella Centret i København. Det er en fordel, hvis du er udadvendt og evt. har en sundhedsvidenskabelig baggrund, når du som frivillig er i dialog med praktiserende læger om ME. Du bakkes naturligvis altid op med rådgivning og støtte fra foreningen og vores andre frivillige.
Medicinstuderende Yasmin El Youssef har gennem flere år løbet CPH halvmaraton til fordel for “de som ikke kan løbe selv” og i den anledning samlet ind til ME Foreningen.
Det kan du også bidrage med som frivillig:
Følg også ME Foreningen på X og Youtube
Vores Instagram er en ny platform til ME-patienter og pårørende. Følg med og bliv klogere på livet med ME. Hør om vores løbende aktiviteter og patientfortællinger om livet med ME.
Det er ikke rart, at sidde alene når man er kronisk syg med ME. Patientgruppen ME-netvenner er Foreningens digitale “kaffe-møder” hvor alle medlemmer er velkomne. Det samme gælder de lukkede tema FB-grupper: ME Forskning, ME Gruppen, 25% Gruppen, ME Politik, ME Forældre m.fl.
På vores Facebook bliver du løbende informeret om ME-forskning, ME-politik samt de seneste nyheder om ME fra ind-og udland. Følg med og bliv opdateret