Så inviterer psykolog og bestyrelsesmedlem Sigga Waleng til onlinesamtaler for ME Foreningens medlemmer. Samtalerne er en mulighed for at spejle sig i mødet med andre patienter under trygge rammer. Her er der plads til både håbet og sorgen, som livet med ME rummer. Samtalerne handler ikke om at finde løsninger, men om at dele det, du har lært, det du kæmper med – og det, du stadig holder fast i. Det kan være en lettelse, at høre og dele disse tanker med andre i samme båd. Husk, at dine egne erfaringer ofte kan skabe værdi for andre.
-
-
- Opstartsmødet – sådan foregår det
Det første møde bliver faciliteret af psykolog og bestyrelsesmedlem Sigga Waleng, som skaber rolige rammer og hjælper gruppen godt i gang. Vi starter med en let introduktion til hinanden og deler lidt om vores egne historier.
Derfra taler vi om de udfordringer, der fylder i hverdagen, og afslutter med at drøfte, hvordan gruppen skal fungere fremover. Intet er fastlagt på forhånd – gruppen bestemmer selv tempo, mødefrekvens og form. Det vigtigste er, at det føles rart og meningsfuldt for alle. - Vi starter fem nye grupper:
Kl. 11-12.30: Forældre med ME med børn under 18 år
Kl. 13-14.30: Forældre m. hjemmeboende, voksne børn med ME
Kl. 15-16.30: Livspartnere til ME-patienter
Kl. 17-18.30: Mænd med ME
Kl. 19-20.30: Pensionister med ME (over 65 år)
Tilmelding: siggawaleng@gmail.com 
- Opstartsmødet – sådan foregår det
-