ME efter COVID-19

Ikke alle med Post COVID
har ME

ME kaldes ifølge WHO også Postviralt Træthedssyndrom, da det er kendt, at i 3 ud af 4 tilfælde har virusinfektioner og viruspandemier som polio, SARS og senest COVID-19  været udløsende triggere for ME. ME som postinfektiøs sygdom har været kendt i den medicinske litteratur i mindst 80 år. Relativt ofte oplever patienter efter en alvorlig virusinfektion en periode med generel postiviral udmattelse, som de fleste kommer sig af. Det er kun et lille antal, der ikke kommer sig, som kan udvikle ME. Forskning viser, at en andel af personer med Post-COVID har symptomer, der overlapper med ME, herunder PEM. Der er dog fortsat usikkerhed om, hvor stor en andel der opfylder diagnostiske kriterier for ME, og estimater varierer mellem studier.

ME medfører en ekstra bred vifte af invaliderende symptomer, såsom udmattelse, svimmelhed, mave-/tarmproblemer, lysfølsomhed, anstrengelsesudløst symptom- og sygdomsforværring (PEM), kognitiv dysfunktion, søvnproblemer og dysfunktioner i det autonome nervesystem. Således peger noget  forskning på at op til 30% af  corona-ramte 6 mdr. efter sygdomsstart har langvarige senfølger, og andet forskning på at op til 40%- 51% af Post COVID-19 patienter opfylder nyere diagnosekriterier for ME, mens resten har isolerede organskader eller oplever en post-viral restitutionsperiode.

Nogle patienter med Post-COVID udvikler også symptomer på Postural Orthostatic Tachycardia Syndrome (POTS), som kan give svimmelhed og hjertebanken ved oprejst stilling. Der kan være overlap mellem disse tilstande og ME.