ME kaldes ifølge WHO også Postviralt Træthedssyndrom, da det er kendt, at i 3 ud af 4 tilfælde har virusinfektioner og viruspandemier som polio, SARS og senest COVID-19 været udløsende triggere for ME. ME som postinfektiøs sygdom har været kendt i den medicinske litteratur i mindst 80 år. Relativt ofte oplever patienter efter en alvorlig virusinfektion en periode med generel postiviral udmattelse, som de fleste kommer sig af. Det er kun et lille antal, der ikke kommer sig, som kan udvikle ME. Forskning viser, at en andel af personer med Post-COVID har symptomer, der overlapper med ME, herunder PEM. Der er dog fortsat usikkerhed om, hvor stor en andel der opfylder diagnostiske kriterier for ME, og estimater varierer mellem studier.
ME medfører en ekstra bred vifte af invaliderende symptomer, såsom udmattelse, svimmelhed, mave-/tarmproblemer, lysfølsomhed, anstrengelsesudløst symptom- og sygdomsforværring (PEM), kognitiv dysfunktion, søvnproblemer og dysfunktioner i det autonome nervesystem. Således peger noget forskning på at op til 30% af corona-ramte 6 mdr. efter sygdomsstart har langvarige senfølger, og andet forskning på at op til 40%- 51% af Post COVID-19 patienter opfylder nyere diagnosekriterier for ME, mens resten har isolerede organskader eller oplever en post-viral restitutionsperiode.
Nogle patienter med Post-COVID udvikler også symptomer på Postural Orthostatic Tachycardia Syndrome (POTS), som kan give svimmelhed og hjertebanken ved oprejst stilling. Der kan være overlap mellem disse tilstande og ME.
Amerikanske sundhedsmyndigheder (CDC og NAM) anslår, at 6% af voksne har udviklet Post Covid efter coronainfektion inklusive de, der var asymptomatiske. I deres seneste (2024) definition af Post Covid anføres det, at diagnosticerbare tilstande som POTS og ME kan være en del af sygdomsbilledet. Eksperter forventer, at antallet af ME-ramte vil fordobles som følge af coronapandemien. Amerikanske sundheds-myndigheder (CDC) og den svenske nationale ME Forening (RME, Sverige) har allerede opgraderet hyppigheden af ME til 0,4%-1,3% af befolkningen i deres lande.
Tyskland har lavet en opdateret oversigt over de økonomiske udgifter i forbindelse med LongCovid og ME/CFS (eng. version)
Det anerkendte Mayo Clinic College of Medicine i USA udbyder tilmed CME-pointgivende efteruddannelse til læger i overlap mellem ME og Post COVID.

Læs Gunvors historie . Gunvor er ph.d. i trådløs kommunikation, men efter 2 år med 2 timers arbejde om ugen er hun nu indstillet til førtidspension.
Hvis du har Post Covid og PEM gælder der de samme forholdsregler omkring træning og aktivitet, som hvis du har ME. Her vil teknikker der ofte anvendes ved ME være nyttige. WHO anbefaler sammen med World Physios (International organisation for fysioterapeuter) aktivitetstilpasning til Post COVID patienter med PEM, og fraråder gradueret genoptræning på linje med internationale retningslinjer for ME-patienter med PEM som ICC (2011) og NICE (2021). Andre typiske ME-symptomer skal også udredes, ifølge WHO, før træning, som behandling for udmattelse overvejes. Derudover bør søvnhygiejne, medicinsk symptomlindring og øget væske- og saltindtag, som kan hjælpe med at håndtere hurtige stigninger i hjertefrekvensen ved oprejst stilling, inddrages i behandlingsplanen.
“Oplever du aktivitetsudløst sygdomsforværring (PEM), skal du undgå motion og aktiviteter, der medfører PEM og tilstræbe at økonomisere med energien.” advarer WHO i sine vejledninger til Post COVID patienter. Som medlem af ME Foreningen kan du få tilsendt foldere om PEM, POTS og aktivitetstilpasning, der hjælper dig med at forstå, hvad det er og hvad du selv kan gøre.Har du PEM?
Selvom der ikke kan sættes lighedstegn mellem Post-COVID og ME, ses der hos en del patienter et betydeligt overlap i symptomer. Begge tilstande undersøges derfor i forskningsmiljøer som mulige postinfektiøse sygdomme, og der afholdes løbende internationale konferencer samt etableres tværfaglige klinikker, hvor patienter med disse tilstande udredes og behandles. Forskningen internationalt Internationalt er der afsat betydelige forskningsmidler til studier af Post-COVID. En del af denne forskning omfatter også patienter, der opfylder diagnostiske kriterier for ME, blandt andet med fokus på fælles mekanismer og sygdomsforløb. Et eksempel er forskningsmiljøet ved Charité i Berlin, hvor Carmen Scheibenbogen leder forskning i både ME og Post-COVID. Ligeledes forsker Jonas Bergquist ved Uppsala Universitet i begge tilstande. Samlet set er der stigende forskningsmæssig interesse for sammenhænge og forskelle mellem ME og Post-COVID, men der er fortsat behov for mere viden for at afklare årsager, diagnostik og behandling.
1. 2025: Reply: Muscle abnormalities in Long COVID
2. 2026: Ny guide til behandling af COVID-19
3. Behandling af Post COVID og ME/CFS - udvikling af kurative behandlinger
4. ME og LONG COVID (link) https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35925074/
5. 20% - 40% får ME efter CORONA (link)
6. 42-60% af PostCovid patienter opfylder ME diagnosekriterier (link)
7. NICE anbefalinger for COVID-19 senfølger (link)
8. WHOs anbefalinger til COVID-19 senfølgeramte (link)
10. WHO: Rehabilitation: self-management of long COVID for adolescents (link)
12. Long COVID-19 and post-viral chronic fatigue syndrome (CFS/ME): Similarities and differences (link)