
I ME Foreningens Videnskabsfolder 2023, gives en kort videnskabelig oversigt over ME-forskningens fokusområder. Systemiske lidelser ved ME er nu videnskabeligt velbeskrevet – herunder i det centrale og autonome nervesystem, i immunsystemet med ændret cytokinniveau og autoimmunitet med dannelse af skadelige autoantistoffer. Dysfunktion i det kardiovaskulære system, i energiproduktionen i mitokondrierne, i tarmmikrobiomet. Der ses forandringer i blodgennemstrømning, reduceret iltforsyning og problemer med energistofskiftet (herunder mitokondrie dysfunktion) og andre metaboliske forstyrrelser.
Alligevel spredes viden i praksis kun langsomt. Som følge af denne forsinkelse og mangel på diagnostisk erfaring klassificeres ME/CFS stadig ofte fejlagtigt som psykosomatisk.
Hvilke fysiske fund viser ME-forskningen?
Nyeste forskningsartikler i profilerede peer-reviewed tidsskrifter viser, at der er ændringer i ME patienters blod og urin. Der er fundet adskillige biomarkører, som på gruppeniveau tydeligt kan skelne ME-ramte både fra patienter, der har fibromyalgi såvel som fra mennesker med uforklaret kronisk træthed af andre årsager, som f.eks. psykiatriske eller stressudløste årsager. Samlet set dannes et billede af et forstyrret immunsystem, celler med manglende evne til at producere energi, når det er nødvendigt, hvilket forklares i et af de seneste fund i forskningen hvor der er fundet overvægt af proteinet WASF3 hos ME-patienter. WASF3 bremser energidannelsen i kroppens energibatterier (mitokondrierne).
Derudover ses i forskningen mikro-blodpropper og andre kredsløbsforstyrrelser.
Skriv til sekretariat@me-foreningen.dk hvis du ønsker at få tilsendt folderen.
(Er du medlem er det gratis)