Referencer nederst på siden
Britiske ME-patienter fortæller i videoen om sygdommen. (Vælg cc for engelske undertekster)
Livskvaliteten hos danske ME-patienter er i gennemsnit målt til at ligge lavest blandt en række kroniske mere kendte sygdomme som HIV, sklerose, lungekræft og blodprop. Samtidig er især de mest syge og sengeliggende udsat for et alvorligt svigt i social- og sundhedsvæsenet. Læs sundhedspsykolog Peter la Cours rapport om 19 af de mest syge ME-patienter i Danmark.
Ifølge EU anses en sygdom for sjælden, hvis dens udbredelse er fem personer pr. 10.000 indbyggere. I Danmark er ca 15-20,000 ramt af ME. ME er mere almindelig end sklerose. På grund af begrænset viden hos læger, samt forældede holdninger om sygdommen, står størstedelen af de med ME uden diagnose eller er fejldiagnosticerede. De udgør derfor ikke en synlig patientgruppe og deraf opstår den fejlagtige opfattelse af, at sygdommen er sjælden.
ME (myaligsk encephalomyelitis) er en kronisk, kompleks, multisystemisk og biologisk sygdom der medfører fysisk funktionsnedsættelse og kognitiv svækkelse. Afhængigt af sværhedsgraden kan ME føre til uarbejdsdygtighed, behov for pleje eller i meget alvorlige tilfælde død. ME diagnosen forudsætter en 50% funktionsnedsættelse af oprindeligt niveau. Diagnosekoden for ME siden 1969 i WHOs ICD-sygdomsklassifikation er G93.3 (ICD-10) og 8E49 (ICD-11) under neurologi.
Diagnosen stilles efter ME internationale konsensuskriterier (Canadakriterierne/ICC)
Læge Louise Gudbergsen fra ME-kliniken ReMedical fortæller i videoen om PEM (anstrengelsesudløst sygdomsforværring)
Der er ingen godkendt eller helbredende behandling til ME. Der er kun 1 specialiseret privat ME-klinik i Danmark til de ca. 15-20.000 patienter, der anslås at være i Danmark. På grund af utilstrækkelig medicinsk og social hjælp, bagatellisering og stigmatisering, ses selvmord også som dødsårsag hos de svært syge, der har levet med sygdommen i mange år uden hjælp.
ME inddeles i 4 sygdomskategorier
En undersøgelse fra 2021 blandt 481 danske ME patienter viser hvor begrænset
støtte patienterne får fra social- og sundhedsvæsenet.