Oversigt over den nyeste internationale forskning i ME internationalt de seneste 5 år
————————————–
2019-Oversigt over de væsentligste forskningsartikler i ME internationalt: http://www.meaction.net/wp-content/uploads/2019/06/19_MEA_Revised_2019_Research_Summary_190610.pdf?fbclid=IwAR22qqFkYkMQ9Xg-Dn8q0Aeolvn6AkMJCF8XR1pKF3oD2tjFjC83MnZHNfY
————————————-
I juni 2019 gæstede Linda Tannenbaum Danmark. Linda er CEO for Open Medicine Foundation (www.omf.org) OMF er en forskningsorganisation der koordinerer ME-biomedicinsk forskningsprojekter mellem højtprofilerede forskere på Stanford, Harvard, Columbia og Cornell Universiteterne i USA. Læs her, hvor ME-forskningen er i 2019:
Open Medicine Foundation.
————————————-
ME nyt nr 2 2019 – artiklen “Ny norsk oversigt over forskning i PEM” bringes her med alle referencer, angivet med dette tegn [] i artiklen.
I 2018 appellerer internationale forskere WHO, med denne samlede skrivelse, at sætte fokus på ME
EUROMENE er et europæisk samarbejde af læger og forskere med fokus på ME.
https://www.actionforme.org.uk/uploads/images/2018/12/IAFME-recognition-research-respect-041218.pdf
ME-forskningen intensiveret
I 2017 besluttede de amerikanske sundhedsmyndigheder NIH at intensivere den biomedicinske forskning i ME. https://www.nih.gov/news-events/news-releases/nih-announces-centers-myalgic-encephalomyelitis-chronic-fatigue-syndrome-research
Her er en liste over de seneste mest betydningsfulde internationale forskningsstudier i ME:
https://m.box.com/shared_item/https%3A%2F%2Fapp.box.com%2Fs%2F9s4-coexxtys5bnz33i6gvqqygu67ex5o
eller :
Lige nu sker der for alvor noget på forskningsfronten. Flere forskningsresultater kan dokumentere, at ME er en fysisk sygdom og flere resultater peger i retning af at der kan findes frem til en præcis diagnose og en effektiv behandling. Senest er forskerne på Haukeland hospital i Norge fremkommet med resultater, der viser at cellernes evne til at omdanne sukker til energi hos ME-patienter er forstyrret. Det såkaldte PDH-enzym er hæmmet hos ME-patienter, hvilket forklarer både den energimangel og den mælkesyreophobning i musklerne, som alle ME-patienter oplever.
Find de seneste betydningsfulde forskningsresultater på denne og de næste sider. Større omtale af nye forskningsresultater finder du under næste faneblad: Nyhedsarkiv. En samlet oversigter over alle nye vigtige forskningsartikler finder du under fanebladet “Abstracts”, hvor du også finder links til artiklerne.
Bemærk, at man i forskerverdenen bruger betegnelserne ME og CFS i flæng, eller som det tit sker, benytter begge begreber. Enkelte miljøer, især de amerikanske forskningsmiljøer har for vane kun at bruge betegnelsen CFS (Cronic Fatigue Syndrome).
Stanford symposium
Stanford Genome Technology Center samlede i august 2017 verdens førende ME forskere heriblandt 2 Nobelprismodtagere til et 8 timer langt seminar om ME:
https://www.youtube.com/watch?v=s7bBMXQSmuM&feature=youtu.be
Stanford Symposion inholdsfortegnelse og minuttal kopi
ME forsker, prof. Mady Hornig fra Columbia University taler hvad vi ved om ME idag. (Fra ME konferencen i Oslo 2017)
Hvilken type sygdom?
På trods af de mange interessante forskningsresultater, der er blevet bragt for dagen, hersker der fortsat tvivl om hvilken type sygdom, der er tale om. I forskerverdenen konkurrerer en række teorier om den bedste forklaring på sygdommen. De seks teser, som der direkte eller indirekte henvises til er følgende:
En nerve- og hjernesygdom, hvad navnet ME (Myalgisk Encephalomyelitis), henviser til. Myalgisk Encephalomyelitis betyder hjerne- og rygmarvsbetændelse med muskelsmerter. Det er usikkert, om fund af hvide “tegninger” på hjerneskanninger kan bekræfte, at der er tale om en nerve- og hjernesygdom. Sikkert er det imidlertid, at der hos næsten alle ME-patiener, der er undersøgt, kan konstateres fejl i den måde, det autonome nervesystem reagerer på.
En kronisk indlejret infektion, hvilket underbygges af, at man hos de fleste ME-patienter kan finde antistoffer mod EpsteinBarr-virus, Herpesvirus m.fl. og af, at penicillin-kure dæmper ME-symptomerme hos de fleste ME-patienter.
En autoimmun sygdom, hvilket underbygges af, at patienter, der behandles med det immundæmpende Rituximab, får det bedre og til tider bliver raske. Prof. Mella, der har ledet forsøget med Rituximab i Norge udtaler, “at antistoffer angriber blodcirkulationssystemet, producerer for tidligt mælkesyre og forhindrer musklerne i at fungere”. “Senest har tyske forskerne fundet antistoffer mod receptorer på nervecellerne, som tyder på, at den autoimmune reaktion er rettet mod disse receptorer.
En sygdom i mitokondrierne. Der er opkastet to Mitokondrier-teorier. 1. Mitokondrierne (musklernes kraftværker) bliver svækket af miljøgifte, så som tungmetaller og skimmelsvampesporer og 2. Mitokondrierne er oprindeligt skabt som bakterier, hvorfor immunforsvaret forveksler dem med sygdomsbakterier og forsøger at nedkæmpe dem.
En uheldig mave-tarmflora. Dette underbygges af, at tarmfloraen er en del af immunsystemet, og af, at de fleste ME-patienter har fordøjelsesproblemer. Det underbygges ligeledes af at indtag af probiotika og diverse mælkesyrebakterier har positiv indvirkning på de fleste ME-patienter. Endelig har ny forskning vist at ME-patienter har en speciel mavetarmflora, som oven i købet er forskellig for mænd og kvinder med ME.
En borreliainfektion efter flåtbid. Dette underbygges af, at mange ME-patienter har fået påvist en borreliose-infektion. Det har langt fra alle, men nye kommer til i takt med, at man bliver bedre til at teste for borreliose. Endvidere er det kendt. at visse borreliainfektioner kan give hjernebetændelse, jf. ME-navnet, der netop refererer til hjernebetændelse.
Følg med via blogs
ME Foreningens videnskabskonsulent Helle Nielsens blog: follow-me-in-denmark har fokus på den internationale ME-forskning. Bloggen er på engelsk og dansk.