default-logo

Kost og kosttilskud

Jonna Deibjerg er ME patient og forfatter til en lang række bøger om kost og ME. Hun står bag Foreningens folder “Kostens betydning”

Hovedsymptomet – den store udmattelse i musklerne – rammer alle med ME, men selv om der er lyspunkter inden for forskningen, er der ikke sikker mulighed for behandling endnu. Bi-symptomerne, der ofte følger med, er derimod individuelle. I nogle tilfælde hører bi-symptomerne med til selve sygdommen, men de kan også have helt andre årsager, som man selv kan gøre noget ved.

ME er oftest forårsaget af en infektion, og et angreb af bakterier eller virus kan også påvirke kroppen varigt i andre retninger. Det er fx ikke ualmindeligt, at man som følgevirkning efter en infektion kan få tendens til allergi og intolerans over for madvarer og/eller medicin og alkohol. Men mange skænker ikke en tanke, at deres forskellige, ubehagelige symptomer skyldes den mad, de spiser.

Når det er vanskeligt at se en sammenhæng imellem kost og symptomer, skyldes det, at reaktioner på mad ikke altid kommer i forbindelse med et måltid. De kan lade vente på sig i nogle timer eller dage, så de først mærkes senere i fordøjelsesprocessen. Det, man spiser en søndag, giver måske først reaktion tirsdag. Hvis man hver dag spiser noget, man ikke tåler, kan man således mærke et vedvarende ubehag uden at forbinde det med maden.

Følgende fysiske og psykiske symptomer kan være kostbetingede:

Hovedpine, pres i hovedet, synsforstyrrelser, hævede slimhinder i næsen, forkølelse, bihulebetændelse, ørebetændelse, ondt i halsen, muskelsmerter, fordøjelsesbesvær (diarre, forstoppelse, luftdannelse), blærebetændelse, svimmelhed, søvnbesvær, træthed, humørsyge, depression, angst, uro m.m.

Mange forskellige fødevarer kan komme under mistanke, men oftest er årsagen de fødevarer, der hver dag anvendes i større mængder i husholdningen – fx mælkeprodukter, kornsorter og æg, frugt og sukker.

I de senere år, er forskere blevet mere opmærksomme over for kostens betydning hos ME patienter. De har erfaret, at mange patienter bliver væsentlig bedre på en kostændring, og at mælkeprodukter og gluten (hvede, rug, byg og havre) er de fødevarer ME-patienter oftest begynder at reagere på.

Det må pointeres, at en kostændring ikke er en mirakelkur for alle med ME, men da mange får bedring på flere områder, er der absolut anbefalelsesværdigt at forsøge, om man selv er én af dem, der kan få glæde af en kostændring. Nogle ME-patienter vil sikkert på forhånd føle, at det er uoverkommeligt at gøre et sådant forsøg i deres udmattede tilstand. Men erfaringer viser, at det er langt mere udmattende at tænke på det end at udføre det. Hvis det viser sig at hjælpe, vil den nye følelse af velvære i kroppen og kvikhed i hjernen langt opveje det mindre besvær, det evt. kan være at ændre sin kost lidt.

Det er ikke så ligetil at spore, hvad man reagerer på. Desværre er det næsten umuligt at bevise en overfølsomhed over for madvarer. Jeg ville intet hellere end anbefale en undersøgelse, men endnu har man ikke en test, der er sikker, så erfaringer viser, at de fleste kommer til at stå alene i deres søgen. At få en læges accept og støtte ved diætforsøget er betryggende, men er det ikke muligt, må man prøve at hjælpe sig selv. En udelukkelse af de madvarer man mistænker giver symptomer i ca. 3 uger for dermed at indtage den pågældende mad i den 4 uge giver den sikreste indikation på om man tåler den. Husk at allergi er en hurtig og direkte reaktion hvorimod intolerance er mere diffus og skjult og kan hobe sig op over tid i organismen.

Det er ingen sag, at udelade fx tomater, fisk eller svinekød, hvis man føler, at man ikke tåler det, men drejer det sig om de omtalte fødevarer, der anvendes i madlavningen hver dag, er det nødvendigt med lidt baggrundsviden. Jeg vil her koncentrere mig om de fødevarer, der oftest er årsag til forskellige symptomer – og give retningslinier om hvordan man lever i hverdagen uden disse bestemte madvarer:

Kost uden mælkeprodukter
Mælkeprodukter kan være årsag til mange gener – oftest tilbagevendendeforkølelser, bihulebetændelser, ørebetændelser, ondt i halsen, muskelsmerter, luft i maven, forstoppelse, småkvalme, appetitløshed, træthed, tungsindighed, irritabilitet, søvnbesvær, væske i kroppen og dermed vægtstigning. Man behøver ikke at have alle symptomer, men har man ét eller flere af dem, er det relevant at gøre forsøg med mælkefri kost.

Ved mælkefri kost må man udelade alle former for mælkeprotein – drikkemælk, surmælksprodukter, fløde, smør, ost m.m. Desuden skal alle produkter med et indhold af mælkebestanddele udelades. Det vil fx sige, brød, postejer, pølser, is og margariner med mælk.

På deklarationer kan bl.a.stå: – mælk, mælkepulver, casein, caseinat, vallepulver, lactalbumin, animalsk margarine, bagermargarine, ost, yoghurt.Ved allergi og intolerans er det proteinerne i mælk, man ikke tåler. Hvis der står mælkesukker eller mælkesyre på en vare, kan man godt anvende den.

I stedet for mælk kan bruges rismælk, havremælk, sojamælk og kokosmælk.. Sojamælk bør helst ikke indgå i forsøgsperioden, og senere, hvis det viser sig nødvendigt at fortsætte med mælkefri kost, skal sojamælk anvendes sparsomt, da den efterhånden er tilbøjelig til at give samme symptomer som mælk. Kokosmælk er en mulighed til sovs og andre retter, men man skal være opmærksom på, at kokosmælk er meget fed.

I stedet for smør og almindelig margarine, kan man bruge mælkefri margariner. Der fås mange typer, men jeg plejer at anbefale FDB`s margarine FRI, dels fordi den fås i Brugsen over hele landet, dels fordi, den er lavet allergivenlig på alle områder.Flere mælkefri varer kan fås i Brugsen og Irma – og mange slagtere og bagere laver kødvarer og brød uden mælk.


Kost uden gluten
Gluten kan være årsag til følgende gener – mavesmerter, diarre, forstoppelse, luft i maven, småkvalme, tendens til infektioner, depression, overvældende træthed, uro, hjertebanken (hurtig puls), søvnbesvær, vægttab. Man behøver heller ikke her at have alle symptomer samtidig, men får man mistanke, kan man prøve en glutenfri kost.

Skal gluten udelades, må man undgå hvede, rug, havre, byg, mannagryn, spelt, grahamsmel. Desuden udelades alle produkter med et indhold af gluten. Det vil fx sige pasta, brød, kager, pålægsvarer, pulversupper, pulvercreme m.m..

På deklarationer kan bl.a. stå: – gluten, hvede, hvedekim, hvedeklid, semulje, bulgur, stivelse. Hvis der står hvedestivelse på et industriprodukt, kan det indeholde små mængder sporstoffer af hvede. Hvidestivelse er hvede, hvor gluten er udvasket. Langt de fleste kan tåle hvedestivelse.

I stedet for gluten kan bruges, hirse, majs, ris, boghvede, maizena, kartoffelmel, sagomel, ærtemel – og sojamel (med måde). At skulle undgå gluten indebærer, at man skal bage eller købe glutenfrit brød. Til hjemmebag findes flere glutenfri melblandinger i helsekostforretninger eller i Brugsen og Irma – bl.a. Finax mel, som både fint og groft. I helsekostforretninger forhandles også flere typer glutenfri brød, kiks, knækbrød og småkager – fx af mærkerne Drei Pauly og Shär.

Her er adresse på enkelte bagere, der bager glutenfrit:

Vinthers Bageri, Sorgenfri Torv 18, 2830 Virum – Tlf. 45 85 71 37
Fuglsangs Bageri, Krogagervej 1-5, 7200 Grindsted – Tlf. 75 32 21 44
Den Gode Bager, Dan Nielsen, Nørregade 35, 5000 Odense C – Tlf. 66 14 28 93
Aurions Bageri, Guldagervej 525, 9800 Hjørring – Tlf. 98 96 34 44 (fås på bestilling i helsekostforretninger).

Kost uden mælkeprodukter og gluten
Som det fremgår i oversigten over sammenhængen mellem symptomer og en “skyldig” madvare, er der visse symptomer, der kan skyldes både gluten og mælk. Det vil nok være formålstjenligt, at forsøge sig med mælkefri kost først og fornemme resultatet. Sker der ingen bedring, kan man forsøge med gluten. Hvis nogle af symptomerne går væk på mælkefri kost, men ikke alle, kan man prøve at udelade gluten samtidig. Det er ikke helt ualmindeligt, at man reagerer på både mælkeprodukter og gluten. Har man fra begyndelsen stærk mistanke til både mælk og gluten – eller gerne vil foretage en effektiv forsøgsdiæt, kan man starte med at udelade både mælkeprodukter og gluten på én gang. Det er ikke så besværligt, som det ser ud til.

Angående deklarationer, skal man naturligvis være agtpågivende over for alle ingredienser, der står nævnt som betegnelser for både mælk og gluten.

I Brugsen og Irma fås varer uden gluten og mælk, og i helsekostforretninger er det også muligt at finde både brød og kager. Mange slagtere og bagere har varer uden gluten og mælk.

Kost uden æg
Æg kan være årsag til følgende symptomer: – Hovedpine, blærebetændelse, nyrebækkenbetændelse, eksem, kløende øjne, rastløshed og andet psykisk ubehag.

Lider man specielt af tilbagevendende urinvejssymptomer eller eksem, er der en god grund til at forsøge sig med en ægfri kost først.

Ved ægfri kost, må man udelade æggeblomme, æggehvide og alle varer med et indhold af æg, fx – brød, pølsevarer, postejer, majonnaise, majonnaisesalater, fastfood, sovsepulvere, cremepulvere, panerede retter, is, desserter.

På deklarationer kan stå: – albumin, ovalbumin, tøræg, lecitin (sidstnævnte er dog ofte sojalecitin – spørg producenten).

I stedet for æg kan anvendes en æggeerstatning: (50 g hørfrø og 5 dl vand koges i 5 minutter. Efter kort henstand sies massen, og den tilbageblevne “slim” får konsistens som æggehvide, når den er afkølet. Den kan anvendes i kager og til panering).En del bagere laver brød og kager til allergiske mennesker.

Provokation
På et tidspunkt skal man provokere (spise fødevaren igen), for at være sikker på, at man ikke holder diæt uden grund. Mælk og æg kan man provokere med efter 1-1½ måned. En mælkefri eller ægfri diæt giver bedring inden for en uge eller to, og når man provokerer, viser reaktionerne sig forholdsvis hurtigt. Ved provokation med æg, kan det være en god ide at opdele i æggehvide og æggeblomme. Nogle reagerer kun på én af delene, og det er en lettelse, hvis man tåler enten hvide eller blomme.

En bedring på en glutenfri diæt tager længere tid, fordi tarmslimhinden ofte har været lidt ødelagt og skal have tid til at heles. Det betyder ikke, at man ikke mærker en lettelse ret hurtigt, men det er en mere glidende bedring over længere sigt. En optimal bedring mærker man først efter mindst 3 måneder. Derfor skal man heller aldrig lave provokationsforsøg med gluten, før der er gået mindst 3 måneder. Reaktioner efter provokation med gluten viser sig måske også først på lidt længere sigt, fordi der går lidt tid før tarmslimhinden igen belastes og giver gener.


Blodsukkerbalance og svampeinfektion
Der er ofte en sammenhæng mellem overfølsomhed og andre kostreaktioner. Det er fx ikke ualmindeligt, at ME-patienter har tendens til lavt blodsukker og svampeinfektion.

Vil man søge at få en balance i sit blodsukker, er der også her regler, der skal følges. Først og fremmest er det nødvendigt at nedsætte sit forbrug af sukkervarer og hvidt mel – altså spare på slik, søde læskedrikke, kager og hvidt brød. Samtidig vil det gavne at spise et proteinrigt morgenmåltid, der kan holde blodsukkeret oppe i lang tid, og sørge for små mellemmåltider, så man ikke på grund af sult får blodsukkerfald i løbet af dagen.

Candida svampen har vi alle i os, men hvis man får en del antibiotika for sine infektioner, kan der opstå en overproduktion, som giver mange symptomer – oftest ildelugtende diarre. Svampen “fodres” af antibiotika, gær og sukker, så her drejer det sig om at udelade eller spare på gær, gærede produkter, og sukker. Bliver det strengt nødvendigt med en antibiotikakur, kan man delvis forebygge en candida-infektion ved at indtage mælkesyretabletter og undgå sukrede ting i behandlingsforløbet.


Litteratur
Det er meget vanskeligt at vejlede kort og alment om de forskellige diætforløb. Reaktioner ved både diæt og provokation kan være individuelle. Hen ad vejen må man selv gøre sine erfaringer på egen krop. Det kan anbefales at læse bøger om emnet, hvor alt er omtalt mere udførligt. Nedenstående litteratur handler om kost – allergi, intolerans, lavt blodsukker og svampeinfektion:

Mælkedranker og Osteæder – Rie Møller – Høst & Søn (mælkefri kost og opskrifter)

Gluten – Rie Møller (vejledning om glutenfri kost og mange opskrifter)

Alt om Matallergi og intolerans – Jonathan Brostoff – Cappelen (norsk)

Allergi og Mad – Jørgen Lorenzen og Jonna Deibjerg – Høst & Søn (lægelige oplysninger og mange opskrifter uden gluten, mælk og æg)

Mælkeallergi – Jonna Deibjerg – Høst & Søn (vejledning om mælkefri forsøgsdiæt og mange opskrifter)

God Bedring med andre Spisevaner – Jonna Deibjerg – Borgen (om overfølsomhed, blodsukkerbalance, svampeinfektion m.m.)

Sig mig hvad du spiser – om madens betydning for sindet – Jonna Deibjerg – Høst & Søn (om overfølsomhed og blodsukkerfald som årsag til psykiske gener)

Hvorfor Sukker er farligt – Kathleen DesMaison – Aschehoug

Lavt Blodsukker – Martin Budd – Minerva

Svampeproblemer – Ellen Møller – Klitrose