Kliniske anbefalinger til støtte for ME diagnosen
Amerikanske sundhedsmyndigheder (CDC) om diagnose af ME
ME/Postviralt træthedssyndrom har siden 1969 været klassificeret i WHOs sygdomsregister under neurologi med diagnosekoden G93.3.(8E49 i ICD-11). ME diagnosen udelukker ifølge WHO ICD-10 somatiseringstilstand. ME-diagnosen bør stilles af en speciallæge i overensstemmelse med de seneste og mest præcise ME-diagnosekriterier: De Internationale konsensuskriterier (ICC på dansk) som er en diagnoseprotokol udarbejdet af et internationalt ME ekspertpanel i 2011. ICC anbefales af sundhedsstyrelser i Sverige, Norge, Finland, USA samt en række andre lande vi normalt sammenligner os med.
ME-ekspert Professor Carmen Scheibenbogen fra Berlins Universitetshospital har som supplement udarbejdet disse anbefalinger til støtte i det kliniske arbejde. Anbefalingerne gennemgår differentialdiagnostik, komorbiditeter og det typiske kliniske ME-billede sammenholdt med relevante laboratorieprøver og patientens sygehistorie.
Hjælp til den praktiserende læge/speciallægen
Ifølge forskningen er tidlig opsporing og diagnose afgørende for prognosen.
Patienter og læger kan derudover hente ME-diagnosevejledning i dette materiale:
- Klinisk arbejdsark til læge om ME (Canada Kriterier)
ME Foreningens Lægefolder til den praktiserende læge
ME-Laboratorieprøver Oslo Universitetssygehus
Klinikervejledning fra 2019 - Helt kort vejledning skrevet af læger MED ME til læger om ME
- POTS (https://vimeo.com/244851345)
- I 2017 sendte New Yorks sundhedskommissær Dr. Howard Zucker denne mail om alvorligheden af ME til 85.000 læger i New York States.
CANADAKRITERIERNE (ICC):
Symptomerne deles op i fire kategorier:
(A) anstrengelsesudløst energisvigt, PEM
(B) dysfunktion i nervesystemet,
(C) dysfunktion i immun-, mave-/tarm- og urinvejssystemerne
(D) svækkelse af energiomsætningen.
(A) Anstrengelsesudløst energisvigt (PEM)
Kardinalsymptomet ved ME er PEM. Patienten oplever følgende symptomer:
- Markant, hurtig fysisk og/eller kognitiv trætbarhed som respons på anstrengelser
- Anstrengelsesudløst symptomforværring
- Anstrengelsesudløst energisvigt
- Lang restitutionstid
- Lav tærskel for fysisk eller mental trætbarhed (mangel på udholdenhed).
Det norske sundhedsdirektorat har samlet forskningen om PEM i en national rapport i 2019. Ifølge ICC og IOM er PEM kardinalsymptomet for ME.
(B) Svækkelser af nervesystemet
Patienten skal have mindst 1 symptom fra 3 af disse 4 symptomkategorier:
- Vanskeligheder med at bearbejde information, nedsat koncentration, kognitiv overbelastning, tab af korttidshukommelse, mm.
- Hovedpine, general forhøjet sensitivitet over for smerte, udbredte smerter
- Uforfriskende søvn, hyppig opvågnen, forstyrret søvnmønster, livlige drømme/mareridt, mm.
- Manglende evne til at fokusere synet, overfølsomhed for lys, støj, lugt, berøring. Svækket dybdesans, muskelsvaghed, dårlig koordination, mm.
(C) Svækkelser i immun-, mave-/tarm- og urinvejssystem
Patienten skal have mindst 1 symptom fra 3 af disse 5:
- Influenzalignende symptomer, som kan være tilbagevendende eller kroniske og typisk bliver aktiveret/forværret af anstrengelse: ondt i halsen, bihulebetændelse, ømme hævede lymfekirtler
- Modtagelighed overfor virusinfektioner og langvarige rekonvalesensperioder
- Kvalme, mavesmerter, oppustethed og irritabel tarmsyndrom (IBS)
- Overaktivt blæresyndrom og natlig vandladning
- Overfølsomhed over for madvarer, medicin, lugte, alkohol eller kemikalier
(D) Svækkelse af energiomsætningen
Patienten skal have mindst 1 af disse symptomer:
- Manglende evne til at tolerere oprejst stilling (POTS), hjertebanken med eller uden hjerterytmeforstyrrelser, svimmelhed, mm
- Luftmangel, besværet åndedræt, udmattet muskulatur i brystkassen
- Subnormal kropstemperatur, svedeture, tilbagevendende følelse af feber, med eller uden let feber, kolde ekstremiteter, mm.
- Intolerance overfor ekstrem temperatur (hede og stærk kulde).
Om ME-diagnosekoden i kodesystemerne SKS, WHO m.mSiden 1969 har diagnosekoden for ME (postviralt træthedssyndrom) ifølge WHO ICD-10 været G93.3. I den kommende ICD-11 er ME stadig opført under andre sygdomme i nervesystemet med diagnose- koden 8E49
Samkodning af ME-diagnosekoden med andre diagnoser
I det danske diagnosekodesystem SKS har ME koden DG933A. Desværre er der nogle steder i det danske sundhedsystem stadig læger, som mener, at sygdommen “ikke findes” eller fejlagtigt forveksler ME med andre somatiseringsdiagnoser som F45 eller F48 (neurasteni) eller Kronisk træthedssyndrom/kronisk træthed, stress eller depression. Postviralt Træthedssyndrom/ME er den korrekte diagnose, fordi i ca 80% af tilfælde er ME udløst af en virus/infektion, hvilket afspejles i de udbrud af ME, der er dokumenteret som følge af store viruspandemier tidligere.
Multiple Parenting
Ifølge WHO må der ikke anvendes 2 koder for samme sygdom/symptomer. Anvendes i særlige tilfælde flere koder, skal hovedkoden altid overordnet følge med, og flere koder må ikke gensidigt udelukke hinanden.
Regler i WHOs ICD-11 for “mulitiple parenting” hvor 2 koder, der fra hver sin vinkel beskriver den samme sygdom undtagelsesvis anvendes parallelt for 1 sygdom, gælder ikke for koder der ifølge WHO er eksklusionsdiagnoser for hinanden. Således kan Funktionel lidelse/almen træthed ikke bruges som parallel og retvisende diagnosekode parallelt til ME G93.3 diagnosen, da disse( MG22 Fatigue og ME G93.3) ifølge WHO udelukker hinanden.
ME DIAGNOSEKODELISTE
Referencer til diagnosekodesystemer